27. september 2023

Jo mere vi motionerer, jo mere ligger vi på sofaen

motion

Når vi dyrker mere motionstræning, har vi en tendens til at skære ned på vores almindelige fysiske aktivitet i det daglige og tage bilen i stedet for cyklen og elevatoren frem for trappen. Det viser et metastudie fra Københavns Universitet. Og det er vigtigt at tage højde for, når man gerne vil tabe sig, pointerer forfatteren bag studiet.

Getty Images
Foto: Getty Images

Måske kender du det selv. Efter en lang løbetur eller en omgang træning, synes du, at du har fortjent en ekstra lang slapper på sofaen eller at tage elevatoren i stedet for trappen.

Du er ikke alene. En lang række forskellige forskningsstudier viser, at når folk øger deres motionstræning, har de en tendens til at ’dovne den’ mere, når det gælder de daglige fysiske aktiviteter, som ikke er decideret motion. 

”Vi kan se, at folk i 67% af studierne skærer ned på de fysiske aktiviteter i deres dagligdag som kompensation for mere motionstræning. Det kan fx være at gå mindre, cykle mindre og at tage elevatoren i stedet for trappen,” siger Julie Marvel Mansfeldt, kandidatstuderende ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

Hun er førsteforfatter til en systematisk gennemgang af 24 forskningsstudier, som alle beskriver niveauet af folks fysiske aktiviteter i dagligdagen før og under forsøg med forskellige træningsprogrammer. Studiet er udgivet i tidsskriftet Current Nutrition Reports.

Og niveauet af den almindelige fysiske aktivitet ser ud til at kunne spille en væsentlig rolle for, om man har succes med at tabe sig eller ej.

”At tabe sig handler om at ændre balancen mellem den mængde energi, man indtager, og den mængde man forbruger. Man kan enten ændre sin diæt, så man spiser mindre, eller øge sin fysiske aktivitet,” siger Julie Marvel Mansfeldt og fortsætter:

”I teorien burde det føre til et vægttab, hvis du er i energiunderskud som resultat af mere motion, men i praksis ser vi, at det meget sjældent hænger sammen, og at vægttabet fra motion ofte er lavere end forventet. Det indikerer, at der må eksistere en form for kompenserende mekanisme. Modsat hvad mange tror, øger vi typisk ikke vores indtag af kalorier, når vi begynder at motionere. Dette peger i retning af, at vi i stedet reducerer den fysiske aktivitet i vores dagligdag, som ikke har noget med træning at gøre”

Et af studierne konkluderer netop, at denne nedgang førte til, at forsøgspersonerne tabte sig 22% mindre end forventet ud fra deres træningsprogram.

Figur
Andel af studier, hvor forsøgspersonerne enten reducerede, øgede eller fastholdt deres niveau af almindelige ikke-træningsrelaterede aktiviteter. I alt viste 67% af studierne en kompenserende reduktion.

Vi synes, at vi fortjener det

Ifølge Julie Marvel Mansfeldt er vores tendens til at bevæge os mindre resten af tiden, når vi træner mere, formentlig en blanding af fysiologiske og psykologiske mekanismer i os.

”Kompensationen kan for det første komme af, at du simpelthen føler dig mere træt efter en tur i træningscentret. Men der er sandsynligvis også en psykologisk faktor i spil, som er en form for belønningssystem, der går i gang, og som gør at vi synes, at vi har fortjent at ligge på sofaen og droppe den lange gåtur med hunden eller at tage bilen ned i supermarkedet i stedet for at cykle,” forklarer Julie Marvel Mansfeldt. 

Selv om mange af os sikkert kan genkende det at føle os mere sultne og spise ekstra, når vi har dyrket sport og motion, viser forskningen på området faktisk, at den form for kompensation ikke er lige så almindelig som at kompensere ved at skrue ned for den øvrige fysiske aktivitet.

Studierne viste samtidig, at den kompenserende neddrosling i de almindelige fysiske aktiviteter er en udbredt respons både blandt kvinder og mænd og blandt normalvægtige personer såvel som blandt overvægtige.  

Forskerne håber nu, at den ny viden vil blive brugt i praksis både af den enkelte og af fagpersoner:

”Der bliver hele tiden flere og flere overvægtige. Derfor er det vigtigt at se på, hvad vi kan gøre for at fremme en energibalance i folk, hvor mængden af energi, man indtager, ikke er større end den mængde energi, man forbruger,” siger Julie Marvel Mansfeldt og fortsætter:

”I dag bliver det jo altid nævnt i vægttabsprogrammer, der indebærer motionstræning, at man skal passe på, at man ikke spiser mere. Men når nu det lader til, at denne her anden mekanisme også spiller en vigtig rolle, håber jeg, at det fremover bliver nævnt for folk, der starter på et motionsbaseret vægttabsforløb. At de skal huske at være ligeså aktive i det daglige, som de plejer, og være opmærksomme på ikke at droppe cyklen, gåturene, trappen og så videre.”

Julie Marvel Mansfeldt har udført metastudiet under vejledning af professor Faidon Magkos fra Institut for Idræt og Ernæring.

Julie Marvel Mansfeldt (foto: Julie Marvel Mansfeldt)

Kontakt

Julie Marvel Mansfeldt
Institut for Idræt og Ernæring
Københavns Universitet
ntv628@alumni.ku.dk
30 20 49 55

Maria Hornbek
Journalist
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
maho@science.ku.dk
22 95 42 83

Emner

Læs også