Arbejdspakke 4: Sammenhængen mellem søvn, fedme og appetit – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

OPUS > Forskning > Søvn og Appetit

Arbejdspakke 4:

Sammenhængen mellem søvn, fedme og appetit

Formål: At undersøge sammenhængen mellem søvn, appetit og fedme hos unge

Baggrunden

På trods af et stort kendskab til mekanismerne bagved reguleringen af kropsvægten falder forekomsten af fedme stadig ikke. De individuelle og miljømæssige faktorer, der spiller ind på energibalancen, er endnu ikke fuldstændig afdækket. Derudover har de metoder, man i dag bruger for at få folk til at holde vægten i store træk ikke virket, og man mangler ny viden om, hvad der fører til ændringer i både stofskifte og livsstil.

Parallelt til stigningen i kropsvægt, har man også observeret nedsat søvn. Mangel på søvn er blevet et kendetegn for det moderne menneske, og både børn og voksne sover mindre i dag end for blot få årtier siden. En del forskning tyder på, at både for meget og for lidt søvn kan føre til overvægt, men der er også observeret sammenhænge mellem søvnmangel og andre livsstilsrelaterede lidelser. Årsagerne bagved disse sammenhænge er dog langt fra fundet endnu. Og slet ikke hos børn og unge.

Effekten af nedsat søvnlængde

Hovedformålet er at undersøge effekten af nedsat søvnlængde både på energi- og substratmetabolismen og på de relevante hormonelle systemer, der indgår i de underliggende mekanismer. Vores hypoteser er, at akut nedsat søvnmængde hos teenagere medfører øget sultfornemmelse og lyst til spise, øget spontant energiindtag, nedsat spontant fysisk aktivitet samt øget fluktuation i de hormoner, der styrer kroppens forbrænding af energi.

Metoden

I projektet deltog fireogtyve raske, normalvægtige drenge i alderen 15-19 år med normalt søvnmønster. Studiet blev udført som et randomiseret overkrydsningsstudie med to konditioner. Hver deltager blev i tilfældig rækkefølge udsat for hhv. kort tids søvn (4 timer) og normal søvn (9 timer) i tre på hinanden følgende nætter i et respirationskammer. Op til den sidste nat opholdt de sig i kammeret i et helt døgn. I respirationskammeret kan man måle energiomsætningen både hvor meget og også hvilken type energi, der omsættes. Under opholdet i kammeret målte vi bl.a. aktivitet og søvnlængde/-kvalitet.

På den første og sidste dag blev der lavet målinger af energiomsætning, hvor deltagerne lå med hovedet under en gennemsigtig plastkuppel i 25-minutters intervaller i løbet af formiddagen. I denne periode blev der også taget blodprøver. Vi serverede også måltidstest, hvor vi målte mængden af indtaget mad. Samtidig gav vi spørgeskemaer omkring sult- og mæthedsfornemmelse. I hele forsøgsperioden målte vi fysisk aktivitet og hjerterytme. Se grafisk oversigt over forløbet her.  

Således vil dette studie sandsynligvis resultere i en række nye og vigtige konklusioner vedrørende virkningerne af nedsat sove på energibalancen, og det kan derved forbedre anbefalingerne for en optimal søvn hos unge.

Se publikationerne fra arbejdspakke 4