Kryonedfrysning skal sikre jordbær for fremtiden – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Food of Life > Nyheder > 2016 > Kryonedfrysning skal s...

27. juli 2016

Kryonedfrysning skal sikre jordbær for fremtiden

Genbank

Ekstrem nedfrysning af jordbærplanter til minus 195,8 grader skal redde nordens største sortssamling fra virus. Miljø- og Fødevareministeriet har støttet projektet for at bevare den unikke jordbærsamling hos Pometet på Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet.

En del af de 210 forskellige sorter af jordbær, der findes i den store genbank på Pometet under Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, er blevet ramt af virus. Det har fået pometmester Lisbet Larsen til at starte et projekt, der skal undersøge mulighederne for at nedfryse virusrensede kopier af jordbærrene ved minus 195,8 grader som en form for jordbær-backup. Hun forklarer hvorfor:

”Lige nu har vi ikke andre metoder til at bevare de forskellige arter end at dyrke dem på friland. Det gør desværre også, at de er meget udsat for sygdomme, og lige nu ved vi, at en del af sorterne er inficerede med virus. Så vi står og mangler alternative opbevaringsmetoder, og her kommer kryo ind i billedet,” fortæller Lisbet Larsen. 

Hun uddyber, at selve meningen med at have jordbærsamlingen er at kunne levere rent og sundt plantemateriale til industri, hobbyavlere og forskere, så projektet er en vigtig start, hvis den funktion skal opretholdes over tid. F.eks. bruger virksomheden Chr. Hansen samlingen til at udvikle det ultimative jordbær til farvestoffer til fødevareindustrien.

”Vi har den største jordbærsamling i norden, og nogle af sorterne er så vidt jeg ved de eneste eksisterende eksemplarer i verden. Vi har kun ressourcer til at have fem planter af hver sort på marken, så det er ret skrøbeligt. Hvis der kommer en mosegris forbi, så har vi balladen. Med æbler og pærer er der flere backup-steder i landet, men sådan er det ikke med jordbær, fordi de er så besværlige at passe over længere tid. Kryonedfrysning kan hjælpe med det problem,” siger Lisbet Larsen.

Virusrensede planter skal holdes virusfri
Lektor Torben Bo Toldam-Andersen, der har ansvaret for det videnskabelige arbejde i Pometet og er fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

”Det er jo klart bekymrende, at der er fundet virus i en del af vores jordbærsamling, og i dag tales der i Europa meget om, at man bør leve op til, hvad man kalder ’God GenbankPraksis’, og Pometets drift af genbanken bør selvfølgelig også leve op til de moderne standarder,” forklarer han og fortsætter:

”Derfor har vi startet dette projekt, hvor vi screener jordbærplanterne for virus og herefter renser samlingen for virus, og det leder så til, at der også er behov for at opbevare det rensede materiale på en måde, så man sikrer sig, at det ikke bliver inficeret igen. Virusrensning er nemlig meget dyrt og slet ikke let. Det vil derfor være spild af penge, hvis man bagefter plantede det ud i marken igen og så efter nogle år kunne stå i en situation, hvor man måtte starte forfra. Tanken er derfor, at når vi har materiale, vi ved, er virusfrit, så laver vi en sikkerhedskopi, som bliver frosset ned.”

Mangfoldighed af jordbær sikres
Arbejdet er gjort muligt med en bevilling på en halv million kr. fra NaturErhvervstyrelsens Udvalg for Plantegenetiske Ressourcer. Akademisk medarbejder og udvalgets talsmand i forbindelse med projektet, Birgitte Lund, forklarer, at bevillingen lå lige til højrebenet pga. samlingens unikke karakter.

”Danmark er forpligtet til at understøtte bevaring og brug af fødevare- og foderplanter som for eksempel denne helt unikke jordbærsamling. Det er vi bundet til via FAO-traktaten ’International Treaty on Plant Genetic Ressources for Food and Agriculture’, og dette projekt hos Pometet ligger i fin forlængelse af disse forpligtelser ved at sikre den mangfoldighed af plantemateriale, som denne samling repræsenterer,” siger Birgitte Lund.

Flydende kvælstof og karantænehus
Kirsten Jørgensen, lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, leder arbejdet med at virusteste og tilpasse kryoopbevaringen til jordbærsamlingen, og forklarer nærmere om metoden:

”Kryo giver mulighed for at opbevare plantesorter, så man kan tage dem op og dyrke dem på et senere tidspunkt. Det går ud på, at man nedfryser sunde vækstpunkter fra jordbærplanterne ved minus 195,8 grader i flydende kvælstof, og her kan de så opbevares i mange år. Det er afprøvet, at selv efter 20 års opbevaring af nedfrosset plantemateriale, kan det stadig tages op og dyrkes til levedygtige planter igen. Det smarte ved metoden er også, at den ikke kræver anden pasning, end at der skal hældes nyt flydende kvælstof på indimellem.”

Lisbet Larsen håber, at der udover den kryonedfrosne kopi af samlingen på længere sigt kan blive oprettet endnu en alternativ bevaringsteknik til jordbærrene:

”Når vi har fået renset alle jordbærplanterne, så er det store ønske, at vi også får lavet et karantænehus. Her vil vi gerne have en række ’moder’-planter stående, altså planter som vi ved er rene og virus-fri. Hvis nu der kommer en hobbyavler og beder om materiale fra vores Dybdahl-bær, så duer det jo ikke, at den ligger helt dybfrossen nede i kryotanken. Så vi ønsker os en trippel-opbevaring med kryo, markbeplantning og karantænehus. Det vil sikre, at der altid vil være materiale, der er levedygtigt, rent og som vi så straks kan bruge, når folk beder om det.”