FOOD-Sund ser på fødevarevidenskaben som en vej til mere sundhed – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Food of Life > Nyheder > 2016 > FOOD-Sund ser på fødev...

11. november 2016

FOOD-Sund ser på fødevarevidenskaben som en vej til mere sundhed

FOOD-Sund

På Institut for Fødevarevidenskab (FOOD) ved Københavns Universitet har der gennem de senere år været et forøget forskningsmæssigt fokus på, hvordan fødevarerne påvirker forbrugernes sundhed. Dette fokus går på tværs af instituttets fagområder, hvorfor FOOD har etableret en tværgående forskningsgruppe, FOOD-Sund, der beskæftiger sig med den del af fødevareforskningen, der handler om at skabe mere sundhed i befolkningen.

Skrevet af Lene Hundborg Koss, FOOD Kommunikation

En ny tværgående forskningsgruppe på FOOD vil bidrage til at forøge befolkningens sundhed. Foto: Lene Hundborg Koss

På Food er der ingen forskere, som kun arbejder med sundhed, men der er rigtig mange, som gør det en stor del af tiden, hvorfor det giver god mening at skabe et fællesskab, der prioriterer sundhedsvinklen. Forskningen udføres ofte i samarbejde med tværfaglige eksterne partnere, men også af flere forskellige forskere internt – typisk med hver deres særlige fagområde.

”I instituttets fire sektioner spænder vi over mange forskellige kompetencer, vi vil kunne bringe i spil sammen, og jeg tror, den nye tværgående forskningsgruppe FOOD-Sund vil åbne op for nye, mere helstøbte og ret innovative forskningsideer, der har et sundhedsperspektiv på fødevareforskningen,” siger Dennis Sandris Nielsen, der er lektor på FOOD og leder af den nye forskningsgruppe.

Og instituttet har allerede mange eksempler på forskning, der involverer folkesundhed.

”Som fødevareforskere kan vi fx målrette fødevarer mod bestemte målgrupper, så maden understøtter de helbredsudfordringer lige præcis de målgrupper har. Et eksempel er for tidligt fødte børn, hvor vi på FOOD forsker i, hvordan man ved at forarbejde modermælkserstatning på en bestemt måde kan skabe mere sundhed blandt for tidligt fødte børn,” siger Dennis Sandris Nielsen.

Et andet eksempel er mad, som er målrettet mod de udfordringer forskellige grupper af ældre har.

Lektor Dennis Sandris Nielsen er leder af en ny tværgående forskningsgruppe på Institut for Fødevarevidenskab, FOOD-Sund.

”Det kan fx være tyggebesvær eller tab af smags- og lugtesans, som begge dele kan håndteres af fødevarevidenskaben. Med hensyn til tyggebesværet, kan man udvikle fødevarer, der er sunde, men som samtidigt har en konsistens, der gør, at de ældre kan spise maden og dermed opnår en bedre ernæring” siger Dennis Sandris Nielsen.

Han forventer, at FOOD med den nye satsning om fem år har skabt en række resultater, der vil have betydning på samfundsplan.

”Jeg tror, vi vil være kommet meget længere inden for de styrkeområder, vi i forvejen har på sundhedsområdet. Fx sundhed i forhold til den ældre del af befolkningen. Vi vil også have identificeret nogle biomarkører, som kan forudsige udbredte helbredsproblemer i forskellige befolkningsgrupper, hvilket er vigtigt i forhold til behandling og forebyggelse, men også fordi biomarkørerne kan bruges i studier, der handler om, hvordan man kan påvirke sundhed via fødevarernes forarbejdning,” forklarer Dennis Sandris Nielsen.

Traditionelt har FOOD været et produktorienteret institut, men forskningen folder sig i disse år mere ud og involverer flere samarbejder, så der også kommer flere øjne på problemstillingerne.

”For os som institut er det oplagt at forske i, hvordan man kan skabe en bedre proces – fx udnytte en råvare bedre eller spare vand i produktionen, hvilket ikke nødvendigvis har et sundhedsmæssigt fokus. Men forskning i en mildere forarbejdning af et produkt med henblik på at skabe større bæredygtighed kunne også samtidig have et sundhedsmæssigt fokus. Vi vil gerne tænke vores forskning videre og bredere, og i FOOD-Sund vil vi i højere grad tænke sundhed og så proces i stedet for den omvendte rækkefølge,” siger Dennis Sandris Nielsen.

Han mener, at fødevarevidenskaben har en god basis for at skabe mere sundhed.

”På FOOD er vi gode til at forstå maden og til at forarbejde den. Forarbejdningen har indflydelse på vores sundhed, og det skal vi have en endnu dybere forståelse af. Vi bliver også bedre og bedre til at måle sundhed, og selvom sundhed ikke kun kan gøres op i ét tal, har vi via discipliner som metabolomics, proteomics og microbiomics mulighed for at måle og udforske sundhed med henblik på at forbedre den for så mange som muligt. Og så skal vi naturligvis bringe vores viden ud til virksomhederne – både via vores studerende og via forskningsprojekter, som vi samarbejder med erhvervet om,” slutter Dennis Sandris Nielsen.