Nordisk mad er sund for alle – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Food of Life > Forskerne kommenterer > SYSDIET

31. januar 2014

Nordisk mad er sund for alle

Kommentar

SYSDIET studiet gør os klogere på sundhedseffekten af nordisk kost

Ny nordisk hverdagsmad

Ny nordisk hverdagsmad med fx bær, fuldkorn, fisk og rapsolie sænker kolesteroltallet. Foto: Simon Ladefoged

Af Lars Ove Dragsted, professor i præventiv ernæring ved Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet

Ny nordisk hverdagsmad sænker det usunde kolesteroltal, også selvom man ikke oplever et vægttab. Med andre ord skyldes madens gavnlige effekter ikke bare, at man taber sig - den hænger direkte sammen med sammensætningen af kosten.

Det viser forskningsprojektet SYSDIET - et forskningsprojekt om nordisk mad, der er udført på tværs af de nordiske lande og støttet af Nordisk Ministerråd gennem NordForsk.

SYSDIET sluttede formelt i 2013 og var ledet af Professor Matti Uusitupa fra Universitetet i Østfinland, men havde centre i alle nordiske lande. Jeg har også selv deltaget i ledelsen af projektet samtidig med, at jeg er med i OPUS projektets styregruppe om Ny Nordisk Hverdagsmad. Det er der ingen konflikt i.

De to studier adskiller sig på to måder.

1) OPUS er væsentligt større og har fokus på madens identitet, bæredygtighed, velsmag og sundhed, mens SYSDIET primært har fokus på den sunde mad, defineret ved de nordiske kostanbefalinger.

2) OPUS studiet i voksne (SHOPUS) var et vægttabsstudie, mens deltagerne i SYSDIET studiet ikke fik lov at tabe sig.

Fokus på fællesnordiske fødevarer

I begge studier er der lagt vægt på bær, fuldkorn, fisk og rapsolie som væsentlige fælles-nordiske fødevarer. OPUS går videre med langt flere nordiske råvarer, men valget af sund kost er ret ens for de to studier, idet den i store træk er beskrevet som det, der anbefales som sundt af Nordisk Ministerråd, men baseret på (visse) nordiske råvarer.

Der findes også et tredje og endnu mindre studie fra Uppsala (NORDIET), som i lighed med SYSDIET ikke har fokus på bæredygtighed eller velsmag, men kun på at teste sund nordisk mad i voksne.

I NORDIET måtte deltagerne dog gerne tabe sig, ligesom i SHOPUS. Det er derfor interessant at sammenligne resultaterne fra alle tre studier.

Mere effekt når man også taber sig

Samlet set er der selvfølgelig meget mere effekt på sundheden, når deltagerne får lov at tabe sig, som i SHOPUS studiet her fra København/Danmark og i NORDIETstudiet fra Uppsala/Sverige. I begge disse studier var der effekt på kolesteroltal, blodtryk og insulinfølsomhed - tre vigtige sundhedsparametre.

Men i SYSDIET-studiet, blev deltagerne holdt vægtstabile indenfor et kilo. Alligevel er der effekter på nogle af de samme parametre, især lipoproteiner (non-HDL kolesterol og ratio af LDL til HDL). I et substudie fra Århus, hvor blodtryk blev målt med en bedre metode end i de øvrige centre, var der også en tydelig effekt på blodtryk. Så SYSDIET viser altså sundhedseffekter, der går lidt i samme retning som de andre to studier, men der er ingen effekt på insulinfølsomheden, når der ikke er vægttab.

SYSDIET-studiet er vigtigt; det hjælper med til at adskille sundhedseffekterne af nordiske kostråd og råvarer på den ene side og af vægttab på den anden. Men det er jo centralt, at man opnår et vægttab, hvis man spiser ’nordisk’ som i OPUS og NORDIET studierne og i SYSDIET studiet var det heller ikke let for gruppen på nordisk kost at holde vægten oppe under forsøget.

Kostanbefalingerne virker faktisk

Så det samlede billede er, at den kost, vi længe har fået anbefalet som sund gennem kostanbefalingerne faktisk virker, når den testes i kontrollerede forsøg. Men der er langt mere ’smæk for skillingen’ hos de overvægtige, når de også opnår et vægttab.

Det skal understreges, at vægttabet i to af forsøgene kom helt af sig selv. Deltagerne måtte spise så meget, de havde lyst til, bare de holdt sig til de rigtige råvarer og til anbefalingerne. Så her er en sund mad for alle, uanset om man har behov for at tabe sig eller ej; men for de overvægtige er der desuden en vej til vægttab, der ikke indebærer alle mulige underlige krumspring, som vi ser for de fleste slankekure.

Med alle disse nye forskningsresultater har vi også opnået en meget stærk videnskabelig underbyggelse af kostrådenes troværdighed, og samtidig kan vi nu hjælpe forbrugerne til at vælge en kost, der smager godt samtidig med, at den både er sund og bæredygtig.