Sund kost virker måske ikke på alle – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Food of Life > Forskerne kommenterer > Sund kost virker måske...

08. maj 2012

Sund kost virker måske ikke på alle

Kommentar

Er sund mad gavnlig for alle? Professor Arne Astrup tager fat i diskussionen.

Denne Kommentar er skrevet af:

Arne Astrup

Professor på Institut for Human Ernæring

ast@life.ku.dk

Der har været fokus på, at ikke alle måske får den store gevinst af at spise en sund kost. Og det er skam rigtigt nok, men i dagens Danmark ikke særlig relevant for om man skal vælge at leve sundt, fordi man ikke på forhånd kan sige hvem der får gavn af at leve sundt, og hvem hvor det er spildte anstrengelser. Så der er kun en mulighed – at spise og leve sundt.

Når vi gennemfører de store lodtrækningsstudier og sammenligner sundhedseffekter af forskellige kostsammensætninger, så finder vi for eksempel at gruppen, der spiser en kost med lidt mere protein, og færre kulhydrater, taber3 kg. Hvis de så også primært vælger fuldkornsprodukter og kulhydrater med lavt glykæmisk index, så taber de måske godt et ekstra kg - det er den kost vi kender som Diogenes-kosten, efter det store europæiske multicenterstudie, finansieret af EU kommissionen med mere end 100 millioner kr. Der er også denne kost, der danner baggrund for Christian Bitz's og min bog "Verdens Bedste Kur", som har ligget godt på bestseller-listerne siden den udkom på den strategiske 2.januar.

Foto: www.sxc.hu

Stor forskel mellem de enkelte individer

Men der er stor forskel i mellem de enkelte individer. Det er jo ikke alle der taber 3-4 kg. Nogen taber 5 og andre kun ét kg, men der er da også nogen som slet ikke taber sig. Dybest set ved vi ikke helt om det skyldes at de ikke spiser kosten, eller om det skyldes at deres krop er skruet anderledes sammen, for eksempel på grund af andre gener. Men de, der ikke taber sig får måske et fald i blodtryk og kolesterol, og selvom de heller ikke gør det, så ved vi fra store koststudier, at en sund kost kan nedsætte forekomsten og dødelighed af hjertekarsygdom uden at have den fjerneste virkning på blodtryk, kolesterolværdier og så videre.

Så vi ved ikke engang altid hvorfor kosten er sund. Men der er nu heller ikke noget mærkeligt i at kosten måske ikke gavner alles helbred - sådan er det med al forebyggelse og behandling af sygdom. Lad mig illustrere det med et andet eksempel, som de færreste kender til.

Mange skal behandles for at redde én

Det er velkendt, at når lægen konstaterer at blodtrykket er for højt, så ender det med at patienten bliver sat i medicinsk behandling med et blodtryksreducerende lægemiddel, fordi vi ved at et ubehandlet højt blodtryk øger risikoen for et slagtilfælde, altså en blodprop i hjernen, som kan være både invaliderende og dødelig.

Men hvad de færreste er klar over er, at hvis man tager 100 personer med let forhøjet blodtryk (90-110 mmHg) og vælger at lade dem gå ubehandlet med deres for høje blodtryk, så er det faktisk kun én af dem der i løbet af en 5-årig periode vil få et slagtilfælde.

De 99 andre vil ikke have gavn af medicinen - man kan sige at de kun får besværet, udgiften og bivirkningerne. Når man alligevel gør det er det naturligvis fordi vi ikke ved hvem af de 100 det er der bliver ramt - vidste vi det kunne vi nøjes med at behandle kun denne ene person. (Man kunne også sænke blodtrykket med en kost rig på kalium, magnesium og kalcium - det kan være ligeså effektivt som et lægemiddel, men har ikke de samme bivirkninger.)

Men når vi anbefaler alle at spise en kost som vi ved er sund for "gennemsnittet", så virker den meget kraftigt på nogle og altså ikke på andre - det er der ikke noget nyt i, men det er da relevant at reflektere over. Men at forebygge med kosten skader vi ikke nogen med - og det er hele humlen.

(Publiceret på foodoflife.dk og folkeskolen.dk)