Sukkerafhængig? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Food of Life > Forskerne kommenterer > Sukkerafhængig?

14. september 2010

Sukkerafhængig?

Kommentar: Trangen til sødt er velkendt hos mange, men kan man være decideret afhængig af sukker?

Denne Kommentar er skrevet af:

Ulla Skovbæch Pedersen, Ernæringskonsulent på Institut for Idræt og Ernæring

upe@life.ku.dk

Mange mennesker føler sig i en eller anden grad afhængig af at få noget sødt en gang imellem - eller ofte. Det kan være efter frokosten, efter aftensmaden eller måske når vi keder os.

Forleden blev jeg i et interview spurgt, om jeg mente, der var noget om al den snak om sukkerafhængighed, som vi læser eller hører om i medierne, dameblade og de nyeste bøger om kulhydratfri kure.

Mit svar var ja – og nej. Til enhver tid – i hvert fald i min levetid - har der været mennesker, der følte, at de havde en "sød tand", altså trang til at spise noget sødt ofte eller ved bestemte lejligheder.

Men ordet sukkerafhængighed er et begreb af dimensioner, der giver mig associationer om noget, man absolut ikke selv kan styre, lige som alkohol eller stoffer - altså nærmest et misbrug.

Ikke trang til slik fra morgenstunden

Jeg møder i mit arbejde mange mennesker, der har et stort forbrug af søde sager, uden at der er tale om et misbrug eller en decideret afhængighed. Jeg har ikke mødt mange, der, ligesom alkoholikeren har brug for alkohol, har brug for at spise slik fra morgenstunden; de fleste mennesker oplever, at det er en trang, der opstår op ad dagen og i bestemte sitationer, f.eks. når man keder sig lidt, er ukoncentreret eller decideret sulten og ikke lige har en klapsammen-mad i skuffen.

En anden typisk situation er lysten til sødt efter aftensmåltidet, som jeg vil tro halvdelen af de mennesker (og her flest kvinder), jeg kostvejleder, beretter om.

Jeg er ikke så vild med betegnelsen sukkerafhængighed, der for mig er endnu en etiket at smække på et eller andet "sundhedsproblem", som nogle sundhedsguruer så kan skrive en bog om eller lave en kostklinik på baggrund af. Mange mennesker holder af at sætte etiketter på deres problemer, det er ligesom om det bliver lidt mere acceptabelt, når der er en etiket eller en slags diagnose. Ligesom når fedme bliver gjort til en kronisk sygdom.

Jeg vil på den anden side på ingen måde overse eller afvise, at nogle mennesker har en voldsommere trang til sødt end andre, og nogle af dem føler det, som om sukkertrangen styrer deres liv. Dem møder jeg også.

Forskning understøtter ikke afhængighed

Mig bekendt er der dog ingen forskning, der har kunnet understøtte en decideret afhængighed af sukker. Til gengæld kan man forklare, hvad det er der sker, når vi kaster os over det søde:
Der kommer meget sukker ud i blodbanen og insulinproduktionen stiger for at hjælpe sukkeret videre ud i  cellerne. Herefter falder blodsukkerniveauet igen, og man får atter lyst til sødt og så kører rouletten igen og igen.

Hvis man i stedet tog en skive rugbrød med et stykke pålægchokolade, så ville man få tilfredsstillet sin trang til sødt, samtidig med at det grove brød vil blive optaget langsommere og give et mere stabilt blodsukker – og mindre trang til sødt.

Ofte kommer trangen, når vi keder os eller er trætte, og måske er det mest af alt noget, der har mere psykologisk end fysiologisk baggrund. De fleste erkender nemlig, at trangen til sødt forsvinder, hvis de bliver optaget af noget andet, går en tur eller kaster sig over rengøringen eller vasketøjet.

Ingen nem udvej

Umiddelbart kender jeg ikke en nem måde at få et afslappet forhold til sukker på, der virker for alle. For nogle lykkes det forholdsvis let at få styr på problemet ved at lægge kosten om og dermed opnå mere mæthed og et mere stabilt blodsukker. Altså spise flere små måltider, spise grovere (mere fiberrigt) og mere protein. Undgå store mængder kulhydrat ( f.eks. slik) men ikke nødvendigvis undgå kulhydrat.

Nogle mener/har erfaring med, at de bliver nødt til ALDRIG at have noget sødt i huset, og nogle går så vidt, at de samtidig bandlyser kulhydrater i det hele taget, f.eks. alt hvidt brød, pasta, chokolade o.l.

Den enkelte må føle efter, hvad kroppen har det bedst med, både hvad angår velvære og vægt. Men generelt er jeg ikke fortaler for at forbyde specielle madvarer. Jeg mener, det handler om at spise varieret og også kunne tillade sig en gang imellem at spise et stykke nybagt flutes eller et stykke chokolade. Jeg kan anbefale, at man stræber efter denne balance, forbuds-kost holder sjældent i længden.