Spekulation i fødevarepriser: Nyttigt eller amoralsk? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Food of Life > Forskerne kommenterer > Spekulation i fødevare...

10. april 2012

Spekulation i fødevarepriser: Nyttigt eller amoralsk?

Kommentar

Fødevarekriser og spekulation

Hele verden oplevede fødevarekriser i 2007-08 og igen i 2010-11. Her steg især de internationale kornpriser, og det fik store menneskelige, økonomiske, politiske og markedsmæssige konsekvenser: Stigende sult og hungersnød, politisk uro, turbulente markeder og fejlinvesteringer var nogle af de væsentligste konsekvenser.

Denne Kommentar er skrevet af:

Henning Otte Hansen

Seniorrådgiver, Institut for Fødevare- og ressourceøkonomi

hoh@foi.ku.dk 

For bedre at kunne undgå eller begrænse fremtidige fødevarekriser er det naturlig at undersøge årsagerne bag disse fødevarekriser – og det er noget komplekst! Der er mange forhold, som spiller ind, men dårlig høst, små lagre, bioenergi og stigende forbrug er blandt de vigtigste årsager.

Korn som nyt spekulationsobjekt

Spekulation er imidlertid også blevet nævnt som en mulig forklaring på de stigende priser,– og der er i vid udstrækning enighed om, at spekulation i større eller mindre omfang var med til at forstærke prisstigningerne under fødevarekrisen i 2007-08. I takt med de faldende ejendomsværdier i USA, skiftede investorerne (eller spekulanterne!) fokus fra ejendomsmarkedet til nye områder med udsigt til værdistigning, og dermed fik råvaremarkedet - og herunder kornmarkedet - større opmærksomhed.

Foto: www.sxc.hu

Der var her tale om, at finansielle institutioner, som ellers ikke har nogen direkte interesse i den handlede vare, opkøbte store mængder af korn-futures (en ret til at købe eller sælge korn til en fast fremtidig pris) i forventning om fremtidige prisstigninger. Den stigende interesse for at investere på de store internationale kornbørser var således med til at forstærke udviklingen i denne periode med kraftige prisstigninger.

Hvilken rolle spiller spekulation?

Spekulationens omfang er umuligt at opgøre eksakt - bl.a. fordi der er en flydende grænse mellem spekulation og ”prissikring”. Landmænd eller virksomheder, som handler med korn, kan have en interesse i at forsikre sig mod en fremtidig prisusikkerhed.  De vil derfor købe korn-futures for at opnå en prissikring – og ikke for at spekulere. Der var dog klare tegn på, at der var en kraftigt stigende interesse for at investere på kornbørserne forud for fødevarekrisen.

I et normalt år udgør handler og transaktioner på futures-markedet for hvede på Chicagos kornbørs, hvad der svarer til 20 gange USA‘s årlige hvedehøst. I 2007/08 steg dette til mere end 80 gange USA’s årlige hvedehøst.

Køb af korn-futures kan således skyldes enten en kynisk forventning om fremtidige prisstigninger eller et ønske om begrænse den fremtidige prisusikkerhed.

Spekulation er ikke nødvendigvis skadelig

Spekulation er ikke nødvendigvis skadelig. Spekulation i sig selv vil ikke ændre på udbud og efterspørgsel af korn, og spekulation kan være en slags budbringer eller signalgiver, der fortæller noget om forventningerne til det fremtidige marked. Spekulanter kan ofte spotte lagerudviklingen i tide, og derfor vil de i mange tilfælde blot være forud for markedet - og dermed kunne afbøde en ekstrem markedsudvikling.

Endelig kan spekulation og skabelse af korn-futures være uundgåelig, for at nogen kan prissikre sig: Et marked for korn-futures er nødvendigt for at landmænd og virksomheder kan foretage den prissikring, som er nødvendig for at begrænse deres risiko – og sårbarhed - mest muligt.

Skal spekulation begrænses?

Flere steder argumenteres der også for, at der fra politisk side skal fastlægges rammer for spekulation på landbrugs- og råvaremarkederne med henblik på at begrænse de skadelige virkninger, som spekulationen kan have for markedsstabiliteten.

I sidste ende kan grådige spekulanter være med til at presse fødevarepriserne i vejret – og dermed skabe mere sult og hungersnød i de fattige u-lande. Flere investorer og pensionskasser har derfor opsat et regelsæt, som skulle forhindre eller begrænse den skadelige spekulation – foranlediget af den store medie-bevågenhed, som sagen har haft.

God og dårlig spekulation

Kunsten bliver på den ene side at undgå den skadelige spekulation, hvor forventningerne kan skrue prisen op i en prisspiral, og hvor alle på markedet følger hinanden. På den anden side skal man bevare et marked for korn-futures, så det stadig er muligt at prissikre sig.

Det er således vigtigt, at virksomheder eller andre, som ønsker en høj grad af prisstabilitet (og som altså ikke ønsker hverken at tabe eller vinde på prisudsving) stadig har mulighed for at lave ”prisafsdækning” og terminshandler ved hjælp af futures.