Når sundhedsopfattelsen bliver syg – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Food of Life > Forskerne kommenterer > Når sundhedsopfattelse...

01. oktober 2015

Når sundhedsopfattelsen bliver syg

Kommentar

For nylig udgav lektor i anvendt filosofi Morten Ebbe Juul Nielsen bogen Forbandede sunddom, som indeholder en kritik af det, som forfatteren kalder 'sundhedshysteriet'. Ledende forskere fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet kommenterer her Morten Ebbe Juul Nielsens holdninger til motion og sundhed.

'I et holistisk sundhedsbillede er de psykiske og sociale dimensioner mindst lige så vigtige elementer som de fysiske', siger forfatterne.

Af Lars Nybo, professor, dr. Scient., Lone Friis Thing, Ph.D og forsker i sundhedssociologi og Arne Astrup professor, dr. med. Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet

Hen over de seneste dage har man i en lang række medier (herunder Information, Politiken og DR) kunnet følge Morten Ebbe Juul Nielsens bredside mod, hvad han opfatter som nutidens sundhedsregime. Det sker i anledning af udgivelsen af hans nye bog Forbandede sunddom. Problemet ved Morten Ebbe Juul Nielsens kritik er, at den tager udgangspunkt i et forældet syn på sundhed.

Det sociale element er lige så vigtigt som selve træningen

En moderne definition af sundhed rummer langt mere end kun den fysiske dimension og fravær af somatisk sygdom. I den definition af sundhed som Morten Ebbe Juul Nielsen fremstiller i en række interview, giver han indtryk af at fysisk sundhed sker på bekostning af mental sundhed. I virkeligheden hænger tingene dog sammen, og i et holistisk sundhedsbillede er de psykiske og sociale dimensioner mindst lige så vigtige elementer som de fysiske. Det kommer eksempelvis til udtryk ved at det sociale element, fællesskabet under og efter fodboldtræningen eller snakken under cykelturen for mange der dyrker motion er lige så vigtige elementer ved at være aktive som selve træningen.

Andre nyder friheden og fordybelsen under løbeturen og selv om nogle starter på en aktiv livsstil eller kost med mere rigtig mad og mindre "crap-food" ud fra en ydre motivation om det fysiske aspekt af "mere sundhed", så er der meget som tyder på, at den indre motivation tager over, og de bliver drevet af glæden ved den øgede livskvalitet, som følger med.

Fysisk aktivitet er andet og mere end struktureret træning

Morten Ebbe Juul Nielsen vil gerne gøre det op til et time/årsregnskab, men synes igen at negligere at en sund og aktiv livsstil ikke udelukker samvær med venner, børn og familie eller for den sags skyld sex med samleveren. Snarere tværtimod. De fleste får faktisk mere lyst, energi og overskud af en sund tilgangsvinkel og fysisk aktivitet behøver jo ikke være struktureret træning.

"Der findes mange versioner af en aktiv, sund livsstil og i stedet for at gøre det til et valg mellem motion og familie kan man jo vælge at kombinere og tage del i aktiv leg med sine børn eller tage børnene med på motionsturen.

Lars Nybo, Lone Friis Thing og Arne Astrup

At nogle mennesker fascineres af at følge en fast træningsplan og have et præstationsorienteret mål med deres træning - fx udfordringsløberen der gerne vil have et mål at træne hen imod, bør bestemt ikke afholde andre fra i højere grad at vægte de sociale aspekter, prioritere bevægelsesoplevelser eller lade fysisk aktivitet indgå som naturlig del af dagligdagens transport til og fra arbejde. Der findes mange versioner af en aktiv, sund livsstil og i stedet for at gøre det til et valg mellem motion og familie kan man jo vælge at kombinere og tage del i aktiv leg med sine børn eller tage børnene med på motionsturen.

Fysisk inaktivitet koster dyrt

At opnå en høj levealder og gøre det til en samfundsøkonomisk belastning at leve længere synes også at være en meget forsimplet fremstilling, hvor man ikke kigger på livskvaliteten af disse leveår. Fysisk aktivitet har også her et enormt potentiale i forhold til at vi bevarer vores mentale sundhed - og for den store andel af vores befolkning som rammes af metaboliske og kredsløbsmæssige sygdomme, der kunne være undgået med mindre røg og mere frisk luft, er det et alvorligt anslag i deres almene trivsel at skulle gennemgå langvarige behandlingsforløb. På nationalt plan giver fysisk inaktivitet faktisk kun en begrænset reduktion i middellevetid, men er til gengæld årsag til en stor befolkningsgruppe bliver ramt af langvarig belastende sygdom, som anslås at give tab af mellem otte og ti gode leveår, bevirke 100.000 hospitalsindlæggelser, 3.1 mio. sygedage hos erhvervsaktive og 1.200 førtidspensioner.

Efterlyser nuanceret syn på sundhed og livskvalitet

At sundhedsvæsenets omkostninger til behandling af inaktivitetsrelaterede lidelser er en samfundsmæssig betragtelig omkostning, bør dog ikke være det vigtigste argument for at oplyse om og opfordre til en sund livsstil.

"Med et nuanceret syn på sundhed og vores viden om at motion ofte er forbundet med socialt samvær, fysisk og psykisk velvære og dermed bedre livskvalitet, bør det være en opgave for bl.a. forskere at bidrage til at nuancere og udbrede denne viden - ikke det modsatte.

Lars Nybo, Lone Friis Thing og Arne Astrup

Livskvalitetsaspektet skal bestemt være i højsædet og det er for så vidt en legitim bekymring, at der kommer overdrevet fokus på samfundsøkonomi og forebyggelse af somatisk sygdom. Men med et nuanceret syn på sundhed og vores viden om at motion ofte er forbundet med socialt samvær, fysisk og psykisk velvære og dermed bedre livskvalitet, bør det være en opgave for bl.a. forskere at bidrage til at nuancere og udbrede denne viden - ikke det modsatte.

Det er i sidste ende op til den enkelte at vælge livsstil, men som samfund har vi en opgave i at give vores borgere et oplyst grundlag at vælge ud fra, og der tjener det ingen at komme med en forenklet fremstilling af sundhed som en asketisk livsførelse, der kompromitterer livskvalitet.


Indlægget har også været bragt i uddrag i Dagbladet Information.