Mættet fedt – ven eller fjende? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Food of Life > Forskerne kommenterer > Mættet fedt – ven elle...

17. marts 2015

Mættet fedt – ven eller fjende?

Kommentar

Fødevarestyrelsens kostråd anbefaler os at skære ned på mættet fedt, men det er afgørende at skelne imellem forskellige kilder til mættet fedt, og hvad man vælger at spise i stedet for, fremhæver professor, dr.med. Arne Astrup, professor, ledende overlæge, dr.med. Steen Stender og professor emeritus, dr.med. Jørn Dyerberg i denne kommentar.

Grundlæggende er mejeriprodukter ikke forbundet med flere tilfælde af hjertekarsygdomme i befolkningen. Tværtimod har to meta-analyser af befolkningsstudier fundet, at et højt indtag af ost, yoghurt, fløde og smør, var forbundet med en let nedsat risiko for hjertekarsygdom og død og for type-2 diabetes.

Af professor, dr.med. Arne Astrup, professor, ledende overlæge, dr.med. Steen Stender og professor emeritus, dr.med. Jørn Dyerberg.

Meget tyder på at de hidtidige kostråd ikke er forkerte, da forekomsten af åreforkalkningssygdomme specielt hjertekarsygdom (IHD) er faldet dramatisk i USA og i Nordvesteuropa i de sidste 20 år. Alene i de sidste 10 år er dødeligheden af IHD halveret i Danmark. De vigtigste ansvarlige faktorer er forbuddet i 2004 mod de skadelige transfedtsyrer, at en del af befolkning har lagt tobakken på hylden, og endelig at den medicinske behandling er forbedret. Måske motionerer vi også mere.

Har kostrådene virket?

Hvilken betydning det har haft, at vi har skåret lidt ned på det totale fedtindtag, herunder en smule på det mættede fedt, er svært at sætte tal på, men meget tyder på, at de råd, som alene har fokuseret på at skære ned på fedtet og spise flere kulhydrater, har haft den bivirkning, at en større andel af befolkningen er blevet overvægtig. Da overvægt øger risikoen for IHD vil den gunstige udvikling kunne modvirkes af den voksende overvægt.

Ny forskning om mættet fedt

Der er kommet nye analyser af de studier, der sammenligner personer som indtager store mængder mættet fedt med personer der kun indtager lidt, samt af de der sammenligner mættet fedt med flerumættet fedts indvirkning på blodpropper og død.

"Der er der ingen sundhedsmæssig fordel ved at skifte mættet fedt ud med flerumættet. Kun hvis mættet fedt udskiftes med de såkaldte n-3 fedtsyrer (fx fiskeolie) er der en sikker sundhedsmæssig gevinst

De nye analyser viser samstemmende, at der ikke er nogen forskel i risiko for at udvikle eller dø af IHD, hvis man indtager meget eller lidt mættet fedt. Det understreges også af, at mættet fedt i middelhavskosten i Spanien udgør 2/3 af mængden af mættet fedt i den danske kost. Alligevel er dødeligheden af hjertesygdomme i Danmark nu ved at komme ned på det spanske niveau. Desuden er der ingen sundhedsmæssig fordel ved at skifte mættet fedt ud med flerumættet. Kun hvis mættet fedt udskiftes med de såkaldte n-3 fedtsyrer (fx fiskeolie) er der en sikker sundhedsmæssig gevinst.

Forskellige typer mættet fedt

Nye analyser giver også belæg for at skelne mellem de forskellige typer af mættet fedt i fødevarerne. Der er mættet fedt i mørk chokolade, æg, mejeriprodukter og kød, men fedtsyrerne er meget forskellige, og de har meget forskellige biologiske virkninger. Fedtsyrernes virkning vil desuden afhænge af andre stoffer i fødevaren. Forskningen betragter derfor ikke længere mættet fedt som én gruppe, men analyserer betydningen af de enkelte fødevarer rige på mættet fedt separat. Den sundhedsmæssige effekt af fedtstoffer kan ikke alene vurderes ved virkningen på blodets kolesterol, da den også udspilles gennem en række andre mekanismer.

Vi kan roligt spise flere æg

En rapport fra Fødevareinstituttet DTU fra 2011 konkluderede, at raske personer kan spise ét æg om dagen. Selvom denne anbefaling fører til øget indtag af mættet fedt og dermed er i modstrid med kostrådene, er der ikke belæg for, at det vil øge risikoen for hjertekarsygdom.

32 % af et ægs fedtindhold er mættet. Danskerne spiser i gennemsnit kun 1/6 æg dagligt. En rapport fra Fødevareinstituttet DTU fra 2011 konkluderede, at raske personer kan spise ét æg om dagen. Selvom denne anbefaling fører til øget indtag af mættet fedt og dermed er i modstrid med kostrådene, er der ikke belæg for, at det vil øge risikoen for IHD. Derimod er der undersøgelser fra 2012 der tyder på, at personer der allerede har åreforkalkning skal begrænse indtaget af æg.

Mejeri- og kødprodukter 

Mejeriprodukter, især smør, fløde og ost, er en vigtig kilde til mættet fedt. I de federe mejeriprodukter er indholdet af fedtsyrer speciel, og virkningen på kroppen afhænger også af andre næringsstoffer i fødevaren.

Der er en omfangsrig forskning i sammenhængen mellem indtag af de forskellige mejeriprodukter, som mælk (fed vs. mager), smør, ost og yoghurt og sygdomsrisiko. Gennemgående finder man, at et højt indtag af mejeriprodukter ikke er forbundet med øget IHD, tværtimod fandt to meta-analyser af befolkningsstudier, at et højt indtag af ost, yoghurt, fløde og smør, var forbundet med en let nedsat risiko for hjertekarsygdom og død og for type-2 diabetes.

Kød er også en vigtig kilde til indtagelse af mættet fedt. En undersøgelse fandt, at et højere indtag af mejeriprodukter var forbundet med en 21 % lavere risiko for IHD, hvorimod det samme indtag af mættet fedt fra kødprodukter var forbundet med en 26 % øget risiko. En udskiftning af mættet fedt fra kød med fedt fra mejeriprodukter svarende til 2 % af kostens kalorieindhold var forbundet med en 25 % lavere risiko for IHD. Resultater baseret på befolkningsundersøgelser er dog forbundet med en vis usikkerhed.

Konklusion

Ny forskning sætter dermed spørgsmålstegn ved det videnskabelige fundament for rådet om at skære ned på mættet fedt. Virkningen på hjertekarsygdom vil helt afhænge af kilderne til mættet fedt, og hvad man vælger at spise i stedet for. Det er tvivlsomt, om der opnås en lavere risiko ved at skifte smør ud med de fleste planteolier, hvorimod en reduktion kan opnår hvis smør skiftes ud med rapsolie eller olivenolie. For de enkelte fødevarer gælder at for raske personer er mættet fedt fra æg er neutralt, mørk chokolade og mejeriprodukter synes at reducere risiko for IHD (især ost og yoghurt), og fedtet fra kød kan øge risikoen.