At være eller ikke være... mæt! – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Food of Life > Forskerne kommenterer > At være eller ikke vær...

20. juni 2009

At være eller ikke være... mæt!

Kommentar

I mange år har det i ernæringskredse været god tone at holde fast i, at en slankekur eller kostomlægning med henblik på vægttab kun kan gennemføres, hvis man altid er mæt.

Denne Kommentar er skrevet af:

Ulla Skovbæch Pedersen, Ernæringskonsulent på Institut for Human Ernæring
upe@life.ku.dk

En lille smule sult går slet ikke an og er den sikre vej til en mislykket indsats og hurtig tilbagevenden til tidligere dårlige kostvaner.

Og noget er der selvfølgelig om det.

Deciderede sultekure er ingen blevet slanke af, i hvert fald ikke ret længe. Men alligevel kan jeg godt overveje, om budskabet om altid at være mæt er hensigtsmæssigt, specielt til de mange mennesker med for mange kilo på sidebenene, som ofte har fået helt galt i halsen, hvad begreber som mæthed og sult egentlig dækker over.

Når jeg ser folk til vejledning om kostomlægning med henblik på vægttab, er det efterhånden sjældent at støde ind i mennesker, der ikke ved, hvilke madvarer der er sunde, magre og kaloriefattige.

De fleste spiser ganske fornuftigt, men.......alt for meget i forhold til deres fysiske aktivitet i hverdagen.

Jeg snakker det blå ned fra himlen om at spise mere mættende mad (protein, fibre etc.) og det står da heller ikke til diskussion, at den type mad mætter godt og derfor får nogle mennesker til at spise mindre end før.

Men protein og fibre er ikke altid nok.

Mange mennesker opfatter slet ikke de signaler, kroppen sender om begyndende mæthed, og kombineret med dette mantra om, at en smule sulten må man aldrig være, kan det nemt lede til overspisning.

Sult og appetit er ikke det samme

Hvor meget vi spiser og hvor ofte vi spiser (appetitregulering) reguleres af både fysiologiske, psykologiske og sociale faktorer og det kan være hensigtsmæssigt at få styr på nogle begreber:

Sult (f.eks. en knurrende mave) er et fysiologisk behov og bevirker en trang til at spise og opstår som regel et antal timer efter det foregående hovedmåltid.

Appetit (f.eks. ønsket om at spise noget helt bestemt) refererer til lysten til at spise og er en psykologisk faktor.

Mæthed refererer enten til den følelse, som opstår under et måltid, og som gør, at man holder op med at spise, eller til mæthedsfølelsen mellem måltiderne.

Overvej situationen før du spiser

Mit budskab er ikke, at tarmene skal skrige af sult, før man spiser, for så er risikoen for at overspise ved måltiderne for stor.

Mit budskab er, at når vi føler os sultne, så er det ofte noget, vi reagerer på ved straks at putte mad eller sødt i munden uden overhovedet at overveje:

  1. hvor sultne vi føler os
  2. om det kunne skyldes lyst mere end fysiologisk sult
  3. om det kunne skyldes tørst
  4. om det kunne skyldes, at vi keder os – eller noget helt andet.

Vi er ofte rigtig dårlige til at vurdere vores sult- og mæthedssignaler!

Mellemmåltid skal ikke gøre os mætte

Selv om vi spiser sundt og tænker magert, kan vi sagtens indtage flere kalorier end vi forbrænder, hvis vi spiser hele tiden eller spiser alt for meget til måltiderne.

Her spiller budskabet om mellemmåltider også ind. Dette budskab har til hensigt at forhindre, at vi netop bliver alt for sultne til hovedmåltiderne og derfor spiser for meget; men det har aldrig været meningen, at mellemmåltider skulle gøre os mætte, kun tage toppen af en begyndende små-sult eller mangel på koncentration.

Mad skal hovedsageligt spises til hovedmåltiderne.

Er det en god ide at fylde mavesækken helt op?

At føle sult kan også være et spørgsmål om manglende "fyldthed"; mavesækken brokker sig, når den ikke er fyldt præcis så meget op, som den plejer.

Et godt eksempel herpå er de mennesker, der i vores forskningsforsøg starter vægttabet med en pulverkur, inden de vejledes i at lægge kosten om til en sundere og kaloriefattigere udgave. Her kan maven brokke sig og sende sultsignaler de første dage, fordi pulvermåltiderne simpelthen ikke spiler maven ud, som den er vant til.

Efter få dage har maven vænnet sig til den nye situation, og fysiologisk sult er ikke et problem de næste 8 uger, som kuren varer.

Hvis du vil tabe dig, så spis først og fremmest proteinrigt og fiberrigt og opnå bedre mæthed ad den vej. Accepter dernæst, at sult kan du (og maven) til en hvis grad vænne sig til.

De fleste mennesker har oplevet, at en begyndende sultfornemmelse er forsvundet som dug for solen, hvis der sker noget, de bliver optaget af.