Misvisende anbefaling om kort amning – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Food of Life > Forskerne kommenterer > Misvisende anbefaling ...

25. september 2015

Misvisende anbefaling om kort amning

Kommentar

Ingen evidens for at en forkortning af ammelængden har positive effekter på børns sundhed, trods indholdet af flourstoffer.

'Det er rigtigt, at effekterne af amning er stærkest de første måneder, men det er vigtigt at understrege, at der også er positive effekter, der strækker ud over de første 3-4 mdr.'

Af Kim Fleischer Michaelsen, professor, dr. med. Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet

I sidste nummer af Dagens Medicin er der under ”Forskning” kort refereret en artikel af Philippe Grandjean og medforfattere fra tidskriftet Environmental Sciences and Technology (Mortensen 2015). Den videnskabelige artikel, der er baseret på et studie fra Færøerne, viser, at amning øger indholdet af flourstoffer i blodet hos børnene. Det er vigtig og relevant information, der understøtter anden forskning om at miljøgifte overføres med modermælk. Og at vi derfor skal arbejde for at nedsætte niveauerne af disse miljøgifte i vores omgivelser.

Dagens Medicin strammer overskriften

I det korte referat af artiklen i Dagens Medicin står der, at forskerne ikke ser sundhedsfaglige begrundelser for at fortsætte ”amning ud over tre måneder”. Det er yderligere strammet op i overskriften; ”Stop amning efter tre måneder”. Forslaget om at varigheden af amning skal reduceres, står der intet om i den videnskabelige artikel. Og jeg tror ikke, at en ansvarlig redaktør af et videnskabeligt tidskrift ville tillade en sådan konklusion på baggrund af de resultater, der er nævnt i artiklen.

Det der er nævnt i den videnskabelige artikel mht de mulige konsekvenser er, at forskergruppen bag artiklen tidligere har vist, at antistof responset efter visse vacciner kan være lavere, hvis flourstof indholdet i blodet er højt. Men man har ikke kunnet påvise, at det resulterede i en større risiko for infektioner. Hvad angår øvrige mulige effekter på børnene henvises der derudover kun til en enkelt artikel, der er fra Norge (Granum 2013). Her viste man at høje niveauer af flourstoffer hos mødrene resulterede i lavere vaccine respons og en øget hyppighed af forkølelse og diarre. Denne artikel fokuserede på prænatal eksponering og der var ingen målinger af indholdet i modermælken.

Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning til omkring 6 måneders alderen

Anbefalingerne i Dagens Medicin om at reducere amningens længde stammer hverken fra Philippe Grandjeans videnskabelige artikel eller fra den pressemeddelelse, der i forbindelse med artiklens publicering blev sendt ud globalt fra Harvard, hvor Philippe Grandjean er affilieret. De er nævnt i et interview i Politiken den 21. august, i forbindelse med omtalen af den nye artikel. Heri blev Grandjean citeret for at sige, at de sundhedsfaglige argumenter for at amme fuldt ud er begrænsede efter tre-fire måneder. Det er så i i overskriften i Dagens Medicin strammet yderligere op til ”Stop amning efter 3 mdr”. Det sker tit, at kommunikationen om amning ikke differentierer mellem henholdsvis hvor gammel barnet er når det begynder at få andet end modermælk og hvor gammelt barnet er når det helt slutter med at få modermælk. Anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen er fuld amning til omkring 6 mdr og fortsat amning frem til omkring 12 mdrs alderen.

"Der er mange veldokumenterede positive effekter, trods de miljøgifte, der jo findes i modermælken. Mange af disse studier viser dosis-respons effekter, dvs længere amning giver større effekt. Fx var effekten af amning på voksnes IQ i et dansk studie stigende med længden af amning, således at effekten var højere efter 7-9 mdrs amning sammenlignet med 4-6 mdr. 

Kim Fleischer Michaelsen

Det er rigtigt, at effekterne af amning er stærkest de første måneder, men det er vigtigt at understrege, at der også er positive effekter, der strækker ud over de første 3-4 mdr. Der er mange hundrede studier, der har undersøgt effekten af amning på en lang række sundhedsparametre og mange meta-analyser har summeret resultaterne. Og der er mange veldokumenterede positive effekter, trods de miljøgifte, der jo findes i modermælken.

Mange af disse studier viser dosis-respons effekter, dvs længere amning giver større effekt. Fx var effekten af amning på voksnes IQ i et dansk studie stigende med længden af amning, således at effekten var højere efter 7-9 mdrs amning sammenlignet med 4-6 mdr (Mortensen 2002).

Amning stimulerer barnets immunsystem

I en ny meta-analyse af effekten af amning på senere fedme, med 25 studier og en kvart million børn, er den beskyttende effekt større, hvis man ammer i 7 mdr eller længere sammenlignet med 5-7 mdr (Yan 2014). Desuden har en helt ny meta-analyse i JAMA Pediatrics undersøgt effekten af amning på risikoen for leukæmi senere i barndommen. De der bliver ammet i 6 mdr eller længere havde en 19% lavere risiko for at få leukæmi (Amitay 2105). En af de stærkeste effekter af amning er beskyttelsen mod udvikling af diarre og øvre luftvejsinfektioner. Effekten er meget stærk i u-lande, hvor det er en af årsagerne til den betydelig lavere dødelighed blandt børn der ammes. Dette sker ikke kun fordi de børn, der ikke ammes til gengæld drikker mere forurenet vand, men også fordi amning stimulerer barnets immunsystem. Også i vores del af verden er beskyttelsen mod diarre en af de mest signifikante effekter af amning, der altså er stærkere end den potentielle negative effekt på diarre hyppigheden af flourstoffer i modermælken.

Lad være med at skabe uro og forvirring

Jeg kan godt forstå, at miljømedicinere ligesom andre forskere gerne vil fremhæve vigtigheden af deres eget forskningsområde. Det er også vejen frem til flere forskningsmidler. Jeg synes også det er et vigtigt forskningsområde med potentielt store implikationer for folkesundheden. Men så længe toksikologer og miljømedicinerne ikke kan vise kliniske negative effekter af amning på børnene og ikke kan vise balancerede analyser af effekterne af amning, hvor potentielt negative effekter af miljøgifte vejes op mod den massive dokumentation for de positive effekter af amning, bør de lade være med at skabe uro og forvirring med anbefalinger om at forkorte længden af amning.