Hold fingrene fra de små børns mad – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Food of Life > Forskerne kommenterer > Hold fingrene fra de s...

18. juni 2009

Hold fingrene fra de små børns mad

Kommentar

Politikens Forlag er useriøst, når det udgiver to bøger, hvor en del af de kostråd, der rettes mod de mindste børn, kan være direkte farlige.

Denne Kommentar er skrevet af:

Kim Fleischer Michaelsen,
Professor på Institut for Idræt og Ernæring
kfm@life.ku.dk

Der har de sidste uger været megen diskussion i medierne om de to nye bøger ’Kernesund familie, sådan!’ og ’Kernesund Mad, som forvandler familien på få uger’. Bøgerne fra Politikens Forlag, der skrevet af Ninka-Bernadette Mauritson og
Thorbjörg Hafsteinsdottir, er solgt i meget store oplag.

Debatten er blusset op, efter at Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse har påpeget, at en del af de råd, der i bøgerne rettes mod de mindste børn, kan være farlige. Det er uhyre sjældent, at de to styrelser kommenterer
den store strøm af populære bøger om sundhed.

Derfor er det på sin plads at uddybe, hvorfor de sporadiske og usammenhængende råd om kosten i de to bøger kan skade de mindste børn – dem under to år.

I denne periode vokser hjernen specielt hurtigt, og børnene udvikler sig og lærer nye ting med stor hastighed. Derfor er ernæringen i denne periode specielt vigtig. Hvis kosten er forkert, kan det have alvorlige konsekvenser på længere sigt.

Bøgerne fokuserer på, hvordan en familie med større børn kan få det bedre, hvis de spiser en kost uden sukker, mælk og gluten, og hvor de undgår stress og kemi. Mange af kostrådene er fornuftige. F.eks. mere frugt, grønt og fuldkornsprodukter og mindre sukker og tilsætningsstoffer.

Men jeg er bange for, at de familier, der lever efter bøgernes principper, kritikløst også tager de råd til sig, som bogen giver om de første to leveår.

Amning er vigtig

På et punkt er jeg enig med forfatterne: at de små børn først og fremmest skal ammes. Men de mødre, som ikke kan eller ikke ønsker at amme, efterlades uden hjælp.

Det skærer i hjertet på forfatterne at seet lille barn drikke modermælkserstatning, lavet af komælk. »Især fordi der ikke er noget sundt alternativ«, skriver de.

»Uanset hvad du vælger, så berig erstatningen med hørfrøolie«, tilføjer de, men intet om, hvor meget man skal tilsætte. Hvis man tilsætter for meget, giver det risiko for, at børnene får mangel på protein, mineraler og vitaminer.

Det fremføres ofte som argument mod at drikke komælk, at vi fra naturens hånd er indrettet til, at den eneste type mælk, vi behøver, er modermælken tidligt i livet. Men i forhistorisk tid blev børn ammet i to år eller længere.

Det er et mønster, man stadig ser i en del ulande, og WHO’s globale anbefalinger er da også, at amningen skal fortsætte indtil toårsalderen eller længere. I vores samfund er der ikke tradition for at amme i to år. Det er heller ikke nødvendigt, hvis barnet, efter amningen er holdt op, får en varieret kost, der også indeholder en eller anden form for mælk.

Risdrik er ikke en erstatning for mælk

Afsnittet om, hvorfor små børn skal skånes for komælk, slutter med et »Brug rismælk i stedet for komælk«. Rismælk har intet med mælk at gøre. Producenterne kalder det en risdrik, og på pakningerne står tydeligt, at produkterne ikke må anvendes som modermælkserstatning.

Årsagen er, at risdrik indeholder meget lidt protein. Indholdet svarer til ca. 1/10 af
indholdet i modermælkserstatning. Det er derfor katastrofalt, hvis man giver de mindste børn store mængder risdrik.

I en videnskabelig artikel fra USA har man beskrevet et barn, der blev ammet til
13-måneders alderen og herefter fik store mængder risdrik.

Barnet havde eksem, og de veluddannede forældre mente, at barnet ikke kunne
tåle komælk. 22 måneder gammelt blev barnet indlagt med svær kwashiorkor. Det er en alvorlig form for underernæring med stor dødelighed, som man ellers
kun ser i Afrika.

Der er internationalt videnskabelig enighed om, at børn senest ved ca. 6-måneders
alderen skal begynde med anden kost ud over modermælk eller modermælkserstatning.

Forfatterne skriver: »Når de (børnene) skal introduceres til mad i 8-måneders alderen, så vælg gerne grød«.

Det er to måneder for sent, hvilket er lang tid i denne vigtige periode af et barns liv. Hvis man starter senere end 6-månedersalderen, er der risiko for, at barnet ikke lærer at tygge og synke fast føde på det udviklingsmæssige rigtige tidspunkt.

Desuden indeholder modermælken fra 6- måneders alderen ikke tilstrækkelige mængder næringsstoffer til at dække det voksende barns behov. Det er vigtigt, at børnene fra ca. 6-måneders alderen får en kost, der indeholder jern, ellers er der risiko for, at de kan få jernmangel. Hvis den er alvorlig, kan det give blodmangel og forsinket udvikling.

Et andet råd fra forfatterne er, at jernholdig kost først skal gives fra 12-måneders alderen, hvilket øger risikoen for jernmangel betydeligt.

Sundhedsplejerskerne er til for at hjælpe

Vi har et enestående sundhedsplejerskesystem i Danmark, hvor familier med små børn får hyppige besøg i hjemmet i det første leveår. Sundhedsplejerskerne sikrer, at der ikke går noget galt i den første kritiske tid.

Dette sikkerhedsnet, som samfundet har lagt ud, fejer forfatterne til side med sætningen: »Sundhedsplejersken skal sige det, der står i de officielle anbefalinger, så lyt til din sunde fornuft«.

Og i DR’s Aftenshowet satte Ninka-Bernadette Mauritson trumf på ved at mene, at man simpelthen ikke skal tro på Sundhedsstyrelsen.

Det er urovækkende, at alle officielle anbefalinger, baseret på årelange, grundige undersøgelser, kan fejes til side med henvisning til »sund fornuft«.

I halvfjerdserne var der en trend i Holland, hvor mange familier spiste makrobiotisk,
en kost, der bl.a. ikke indeholdt komælk. Der blev lavet flere videnskabelige undersøgelser, hvor man fulgte de små børns vækst og udvikling.

Resultatet var helt klart, at børnene voksede dårligere end børn, der fik en normal kost. De udviklede sig langsommere og havde symptomer på jern- og vitamin D-mangel. Jeg er meget overrasket og skuffet over, at Politikens Forlag ikke har fanget, at disse råd om de mindste børns ernæring i de to bøger er skadelige.

Forlaget har en tradition for at udgive gode og populære bøger om ernæring og sundhed, bl.a. om graviditet og amning. Bøger, der har været en god støtte til mange forældre. Med disse to bøger er tilliden til forlagets seriøsitet svækket betydeligt.
Det er klart, at forfatterne til de to bøger ikke har den viden, der skal til for at rådgive forældre om, hvordan de bedst ernærer børn i de første leveår.

Jeg er sikker på, at forfatterne kan fremvise eksempler på, at det er gået godt i nogle tilfælde. Børn er jo robuste. Men risikoen for, at det går galt, er betydelig. Også fordi rådene er uklare og modstridende, og fordi de ikke præciserer, hvilke aldersgrupper de henviser til.

Og så efterlader bøgerne forældre til de mindste børn, der ikke bliver ammet, med skyldfølelse og uden konkrete råd om, hvad de skal gøre.

Jeg vil foreslå, at alle råd om ernæring til de mindste børn bliver slettet i de næste udgaver af bøgerne. Lige bortset fra det med, at amning er det bedste.

(Publiceret i Politikens debatsektion d. 31. maj 2008)