Kan fiskeolie fyre op for vægttabet? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Food of Life > Forskerne kommenterer > Fiskeolie og vægttab

07. juni 2016

Kan fiskeolie fyre op for vægttabet?

Kommentar

Fodrer man mus med fedtrig foder, så bliver de tykke. Deres udvikling af fedme kan dog begrænses, hvis foderet tilsættes fiskeolie, og det skyldes bl.a. at fiskeolien bogstavelig talt sætter ’fut i fedtvævet’. Ny forskning antyder desuden, at disse effekter af fiskeolie måske ikke kun gælder mus, men også kan gavne os mennesker i vores konstante kamp mod kiloene.

Fede fisk som laks, sild og makrel er en god kilde til den omega-3-rige fiskeolie. Derudover indeholder disse fisk også D-vitamin og protein, som ikke findes i fiskeoliekapsler.

 

Af Jens Lund, specialestuderende, Institut for Idræt og Ernæring (NEXS) & The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet.

Langt størstedelen af vores fedt findes inde omkring vores organer samt under huden, hvor det udgør dellerne på maven, hofterne og hagen. Dette ’hvide’ fedtvæv er for de fleste af os blot en kilde til kosmetisk irritation, men for de mange svært overvægtige er det desværre både årsag til stigmatisering, en lang række følgesygdomme samt for tidlig død.

Dybt inde i det hvide fedtvæv gemmer der sig dog en unik type af fedtceller, som i stedet for at ophobe overskydende fedt fra kosten, forbrænder det (1, 2). Hvis vi kan aflure præcis, hvordan disse fedtceller ’antændes’, så kan vi måske skabe balance i kalorieregnskabet og ’rense’ blodet for overflødigt fedt og sukker (3 - 5). Noget der forhåbentligt både vil kunne hjælpe patienter med sukkersyge og hjerte-karsygdomme samt fungere som et medicinsk forsvar mod fedmen.

Fedtets forskellige farver

Ligesom de fleste andre pattedyr, så har vi mennesker to typer af fedtvæv, hvidt og brunt. Det hvide fedtvæv har til opgave at lagre overskydende energi, men det er dog ikke kun et passivt organ, som udvider sig og svinder ind igen i takt med vores kalorieindtag. Det hvide fedtvæv styrer nemlig aktivt både vores appetit og stofskifte ved at udskille en lang række hormoner.

Det brune fedtvæv udskiller også hormoner, men dets vigtigste job er at holde os varme, når vi fryser. Det gør de brune fedtceller ved at afkoble den normale forbrænding af fedt og sukker, så der i stedet for at blive dannet brugbar energi til hjerne og muskler, produceres varme. Det brune fedtvæv er fyldt med blodkar som her har tre funktioner: 1) at smide brænde på bålet i form af fedt og sukker, 2) at ’blæse’ tilstrækkeligt med ilt ind for at holde ’flammen’ i gang og 3) at føre den producerede varme videre ud til resten af kroppen. Den store blodgennemstrømning er i øvrigt også en af grundene til, at denne type fedt ikke er hvid, men derimod brun/rødlig.

"Ligesom de brune fedtceller, så producerer beige fedtceller også varme ved at forbrænde sukker og fedt fra blodet, og browning af det hvide fedtvæv sker især efter længere tids kuldepåvirkning. Vi ved dog også, at en række komponenter i kosten kan stimulere denne proces samt fedtforbrændingen i de brune og beige fedtceller. Det gælder f.eks. capsaicin i chili, nitrat som findes i visse grønsager samt en række fedtstoffer herunder fiskeolie.

Jens Lund

Spædbørn har svært ved at holde varmen pga. deres store overfladeareal set i forhold til kropsvolumet. Derfor er de udstyret med veludviklet og ’brandvarmt’ brunt fedt, som forsvarer den normale kropstemperatur på 37 grader. Dette brune fedt findes især i nakken samt inde omkring hjertet og nyrerne (6, 7).

Desværre forsvinder det i takt med alderen, hvorfor fedmeforskere i flere årtier også var af den overbevisning, at mængden af brunt fedt hos voksne var forsvindende lille og at det derfor ikke i nævneværdig grad påvirkede energistofskiftet.

Dette ændrede sig dog fuldstændigt, da man 2007 – 2009 fandt ud af, at voksne både har mere brunt fedt end hidtil antaget samt at kulde kan aktivere vævets varmeproduktion i en sådan grad, at det øger energiforbruget (8 - 10).

Det er dog ikke den eneste overraskelse forskningsfeltet har oplevet i løbet af de sidste par år. Ligesom det er tilfældet hos mus og rotter, så ved vi nu også, at der inde i det hvide fedtvæv hos mennesker findes såkaldte ’beige’ fedtceller. Disse celler er hverken rigtige brune eller hvide fedtceller, men er i stedet en celletype midt imellem, og deraf navnet. Ved en proces kaldet browning, titter disse celler frem som små brunlige øer midt i det store hav af hvidt fedt (11 - 13).

Ligesom de brune fedtceller, så producerer beige fedtceller også varme ved at forbrænde sukker og fedt fra blodet, og browning af det hvide fedtvæv sker især efter længere tids kuldepåvirkning. Vi ved dog også, at en række komponenter i kosten kan stimulere denne proces samt fedtforbrændingen i de brune og beige fedtceller. Det gælder f.eks. capsaicin i chili, nitrat som findes i visse grønsager samt en række fedtstoffer herunder fiskeolie (14, 15).

Får fiskeolie fedtet til at forsvinde?

En række forsøg på mus og rotter viste i 90’erne, at fiskeolie hæmmer fedmeudvikling, og i dag er vi så småt ved at forstå, hvordan fiskeolien stimulerer dannelsen af beige fedtceller i musenes hvide fedtvæv. Helt ny forskning indikerer nemlig, at der eksisterer en signalvej i musene som går fra maven, via nervebanerne, op til hjernen og tilbage ned til det hvide fedtvæv via andre nerver. Signalvejen ser ud til at blive aktiveret af både fiskeolie, kulde, stoffer i chili samt astmamedikamentet terbutalin, og når det sker, medfører det, at de beige fedtceller pludselig giver sig til kende.

Både kulde, fiskeolie samt stoffer i chili stimulerer 'browning' af det hvide fedtvæv. De beige fedtceller, som opstår dybt inde i det hvide fedt, producerer varme ved at forbrænde fedt og sukker. Derfor kan de måske også bruges medicinsk til at forebygge og behandle fedme.

Denne signalvej er dog ikke det eneste der kan forklare, hvorfor fiskeolie ser ud til at være slankende. Et nyt forsøg har vist, at hvis menneskers hvide fedtceller dyrkes i et medie der indeholder fiskeolie, så omdanner de sig til beige fedtceller (18). Og da en petriskål jo som bekendt hverken indeholder en mave, en hjerne eller nogle nervebaner, så må det betyde, at fiskeolien også kan stimulere omdannelsen fra hvid til beige ved at virke direkte på fedtcellerne.

Forskellige forskergrupper rundt omkring i verden er i øjeblikket i gang med at nærstudere effekterne af fiskeolie. I sektion for fedmeforskning på NEXS studerer vi [Anne Lundby Hess (PhD-studerende), Lesli Hingstrup Larsen (Lektor) og jeg selv (specialestuderende)] dog fænomenet under meget mere realistiske forhold sammenlignet med dem i en petriskål af plastik. Vi har nemlig mavefedt og blod til rådighed fra et forsøg, hvor overvægtige personer har suppleret kosten med fiskeolie i 4 uger. I øjeblikket venter vi spændt på at se de endelige resultater, for hvem ved, måske skruer fiskeolien vitterligt op for varmen i vores brune og beige fedtceller og får på den måde ’fyret’ op for vægttabet?