Er det slut med at skære ned på fedtet? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Food of Life > Forskerne kommenterer > Slut med at skære ned ...

02. juli 2015

Er det slut med at skære ned på fedtet?

Kommentar

Den amerikanske Dietary Guidelines Advisory Commitee (DGAC) har netop afsluttet en videnskabelig rapport, som konkluderer at der ikke er belæg for at reducere kostens totale indhold af fedt og kolesterol, og at de tidligere råd om at skære ned på fedtet ved at føre til øget indtag af raffineret kulhydrat kan have haft negativ effekt på hjertekarsygdom og fedme.

Hvilken betydning det har haft, at vi har skåret lidt ned på det totale fedtindtag, herunder en smule på det mættede fedt, er svært at sætte tal på, men meget tyder på, at de råd, som alene har fokuseret på at skære ned på fedtet og spise flere kulhydrater, har haft den bivirkning, at en større andel af befolkningen er blevet overvægtige.

Af institutleder, professor, dr.med. Arne Astrup

Den amerikanske Dietary Guidelines Advisory Commitee (DGAC) er en ekspertkomité, som udarbejder det videnskabelige grundlag for de amerikanske kostråd og –anbefalinger, som udstikkes af US Department of Agriculture and Department of Health and Human Services i form af ”Dietary Guidelines for Americans”. Komiteen har netop afsluttet en videnskabelig rapport, som konkluderer at der ikke er belæg for at reducere kostens totale indhold af fedt og kolesterol, og at de tidligere råd om at skære ned på fedtet ved at føre til øget indtag af raffineret kulhydrat kan have haft negativ effekt på hjertekarsygdom og fedme.

I 1980 indførtes anbefalingen at reducere kostens indhold af fedt til mindre end 30% af energien, dels af hensyn til at reducere forekomsten af hjertekarsygdom og fedme. Argumentationen var, at en reduktion af fedtet automatisk ville reducere indtaget af mættet fedt, og at erstatning af fedt med kulhydrat ville reducere kostens energitæthed, og dermed føre til indtagelse af færre kalorier. Men de senere år er der sat spørgsmålstegn ved dokumentationen herfor.

"Udskiftning af mættet fedt fører kun til nedsat hjertekarsygdom, hvis det erstattes med planteolier med højt indhold af n-3 fedtsyrer som raps- og sojaolie eller olivenolie. 

Erstatning af mættet fedt med raffineret kulhydrater kan føre til øget hjertekarsygdom, måske også mætte mindre og dermed føre til øget energiindtag, vægtøgning og fedme.

Jeg har tidligere her skrevet en artikel om den nyeste forskning inden for fedtstoffer, og det blev konkluderet, at en udskiftning af mættet fedt fører kun til nedsat hjertekarsygdom, hvis det erstattes med planteolier med højt indhold af n-3 fedtsyrer som raps- og sojaolie eller olivenolie. DGAC anbefaler olier som soja-, majs-, raps- og olivenolie.

Ophævelse af loftet over total-fedtindtag er et dramatisk brud med 35 års ernæringspolitik.

I 2005 blev anbefalingerne i USA ændret til mellem 20 og 35 % af kostens energi, og nu i 2015 er den øvre grænse helt fjernet. Men også i de nordiske lande har vi set spæde tiltag til et opgør med ”fedtforskrækkelsen”. I de nordiske anbefalinger i 2004 var det optimale fedtindhold sat til 25-35 %, men i 2012 ændret til 25-40 %, altså en øgning af den øvre grænse.

DGAC’s anbefaling forventes af blive fulgt af det amerikanske ministerium, og vil få dramatisk betydning for ernæringspolitikken globalt, og det er også svært helt at ignorere den herhjemme.

"DGAC’s anbefaling forventes af blive fulgt af det amerikanske ministerium, og vil få dramatisk betydning for ernæringspolitikken globalt, og det er også svært helt at ignorere den herhjemme. 

Fødevareindustri og landbrug har i 30 år forsøgt at imødekomme eksperters og officielle anbefalingers krav til fedtreducerede produkter, og markedet er i dag domineret af mejeri-, kød- og pålægsprodukter, morgenmadsprodukter, dressinger, færdigretter m.v., som har et fedtreduceret indhold.

Hvor slemt har det været for danskernes sundhed?

Forekomsten af åreforkalkningssygdomme, specielt hjertekarsygdom (IHD) er faldet dramatisk i USA og i Nordvesteuropa i de sidste 20 år. Alene i de sidste 10 år er dødeligheden af IHD halveret i Danmark. De vigtigste ansvarlige faktorer er forbuddet i 2004 mod de skadelige transfedtsyrer, at en del af befolkning har lagt tobakken på hylden, og endelig at den medicinske behandling er forbedret. Måske motionerer vi også mere.

Så der er ikke så meget der tyder på, at rådet om at skære ned på fedtet har haft nogen væsentlig negativ virkning på hjertekarsygdom, men måske har det bidraget til at øge fedmeforekomsten ?

Hvilken betydning det har haft, at vi har skåret lidt ned på det totale fedtindtag, herunder en smule på det mættede fedt, er svært at sætte tal på, men meget tyder på, at de råd, som alene har fokuseret på at skære ned på fedtet og spise flere kulhydrater, har haft den bivirkning, at en større andel af befolkningen er blevet overvægtige. Da overvægt øger risikoen for IHD modvirker overvægt altså den ellers gode udvikling.

Det afgørende er kilden til fedtet – mine råd

Efter min opfattelse er det korrekt at fjerne den øvre grænse for fedtindhold i kosten, men det skal ikke misforstås som at man blot kan spise alt det fedt man har lyst til. Det afhænger helt af hvilken fødevare og måltid fedtet kommer ind med.

Alle de fedtfattige mejeriprodukter, samt kød- og pålægsprodukter skal vi gennemgående holde fast i, idet fedtet i disse produkter er med til at ”fortynde” næringsstofferne d.s.v. protein, vitaminer og mineraler, og derfor får vi mere god næring ved at vælge de fedtfattige versioner. Men vi skal ikke være bange for at blive fede af at spise en leverpostej, rullepølse eller ost af frygt for at blive fed, for fedtet sammen med protein mætter rigtig godt.

Der er heller ingen grund til at bruge flere fedtstoffer i madlavningen – de fortynder gennemgående også blot næringsstofindholdet i maden. Også her er bør fokus primært være på at vælge de sundere fedtstoffer som rapsolie og olivenolie, og ikke være så bange for smør.

"Vi kan roligt spise flere fede fisk, æg, nødder, mandler, mørk chokolade, avokadoer og yoghurt og ost.

Vi kan roligt spise flere fede fisk, æg, nødder, mandler, mørk chokolade, avokadoer og yoghurt og ost. Det er næringsstofholdige fødevarer, som tilsammen bidrager med protein og fibre, og som også har andre sundhedsværdier indbygget.

Problemet ligger i blandinger af fedt og raffineret kulhydrater – pizza, burgere på hvidt brød, hvidt brød med smør, kager, småkager, fede retter med hvide ris o.s.v. Meget af det vi kalder junkfood kan være en synder. Og mange færdigretter og halvfabrikata indeholder store mængder stivelse og fedt – denne kombination ser ud til at være synderen, da kulhydrat og fedt sammen ser ud til at mætte dårligere end protein og kulhydrat.

Så rigtige måltider baseret på gode råvarer er nok vejen frem.


Kommentaren har også været bragt på Foodculture.dk